Letra de Den Svarte Sot - Svartsot
Letra de canci�n de Den Svarte Sot de Svartsot lyrics
En h�derfuld herse og fader er jeg,
je h�ldte ud mj�d til gudernes �re,
k�k i kamp, da mangen mand d�de,
men min banemand kom stiltiende.
Med gustent gult bryst,
en umandig br�st.
Mine �jen blev gule som sand og som sol,
mit pis blev m�rkt som agerjordens st�v,
min hud er h�rdet af vind og af ar,
af hundrede s�r fra hundrede sv�rd.
Snertet af en grum vind under en kold stjerne,
jeg m� se p�, mens det sortner som tj�re,
gul til sort, fra bryn til fod,
mit blod er sv�rtet af sk�bnens falske h�b.
Jeg kendt' ej fald,
nu r�dner jeg halvt.
En g�defuld sot, mange mands bane,
jeg ser mig selv tage en sygelig l�d,
jeg har set det f�r, set, hvad det g�r,
set v�benf�re m�nd sygne og d�.
Jeg plages af sot, den sorte syge,
https://www.coveralia.com/letras/den-svarte-sot-svartsot.php
mine fr�nder m� s�ge l�gedom forg�ves,
d�den mig venter, livet m� jeg lade,
min sk�bne, min lod er afgjort for mig.
Alfader, din nidding - h�r nu min r�ben,
hvi str�d�d, hvi sygdom? - Ej fjenders v�ben?
Har jeg ej gjort det, du p�b�d?
At ud�nde til sengs er en ynkelig d�d.
Valkyrier forsm�r mig - vil ej vise vej,
over bifrost til valhal - hud sort som beg,
d�d har ingen �re, jeg r�dner s� sagt',
ej vil jeg finde h�der og agt,
i valhal.
Det kaldes svartsot, den stygge syge,
der lader de g�ve stridsm�nd d� p� deres kn�,
ej i kampens hede, eller p� koldt hav,
men visnede kr�blinger, ej vilde og fri.
Man synger om svartsot, karlfolks ford�rv,
soten, der grues fra fenne til bjerg,
ingen kender hvi, ej hvem, ej hvor,
men nu kender de det fra denne skjalds sidste ord.
je h�ldte ud mj�d til gudernes �re,
k�k i kamp, da mangen mand d�de,
men min banemand kom stiltiende.
Med gustent gult bryst,
en umandig br�st.
Mine �jen blev gule som sand og som sol,
mit pis blev m�rkt som agerjordens st�v,
min hud er h�rdet af vind og af ar,
af hundrede s�r fra hundrede sv�rd.
Snertet af en grum vind under en kold stjerne,
jeg m� se p�, mens det sortner som tj�re,
gul til sort, fra bryn til fod,
mit blod er sv�rtet af sk�bnens falske h�b.
Jeg kendt' ej fald,
nu r�dner jeg halvt.
En g�defuld sot, mange mands bane,
jeg ser mig selv tage en sygelig l�d,
jeg har set det f�r, set, hvad det g�r,
set v�benf�re m�nd sygne og d�.
Jeg plages af sot, den sorte syge,
https://www.coveralia.com/letras/den-svarte-sot-svartsot.php
mine fr�nder m� s�ge l�gedom forg�ves,
d�den mig venter, livet m� jeg lade,
min sk�bne, min lod er afgjort for mig.
Alfader, din nidding - h�r nu min r�ben,
hvi str�d�d, hvi sygdom? - Ej fjenders v�ben?
Har jeg ej gjort det, du p�b�d?
At ud�nde til sengs er en ynkelig d�d.
Valkyrier forsm�r mig - vil ej vise vej,
over bifrost til valhal - hud sort som beg,
d�d har ingen �re, jeg r�dner s� sagt',
ej vil jeg finde h�der og agt,
i valhal.
Det kaldes svartsot, den stygge syge,
der lader de g�ve stridsm�nd d� p� deres kn�,
ej i kampens hede, eller p� koldt hav,
men visnede kr�blinger, ej vilde og fri.
Man synger om svartsot, karlfolks ford�rv,
soten, der grues fra fenne til bjerg,
ingen kender hvi, ej hvem, ej hvor,
men nu kender de det fra denne skjalds sidste ord.